Nystartet terapeut – 5 gode fokuspunkter

Gode råd til nye terapeuter

At starte som terapeut er en spændende rejse, men det kan være udfordrende at navigere i den digitale verden. Her på siden har jeg samlet 5 vigtige fokuspunkter til nystartede terapeuter, for at blive synlige online, booke klienter og håndtere regnskab korrekt.

Rabatkode
Siden indeholder også en fordelagtig rabatkode
  1. Sociale medier
  2. Bookingsystem
  3. Regnskabsprogram
  4. Hjemmeside
  5. Markedsføring
Ny terapeut

Guide til nystartede terapeuter

Når du har taget beslutningen om at starte op som selvstændig, hvad enten det er deltids eller fuldtid, så er der nogle ting der er gode at tage stilling til for at komme godt i gang.

Hvad enten det er kropsterapeut, psykoterapeut, hypnoterapeut eller andet, så er første trin at finde det navn du vil kalde dig og din virksomhed. Herefter skal du registreres på Virk.dk og have et CVR nr.

Terapeut

Når du skal i gang med at gøre dig synlig for omverdenen, og få de klienter du drømmer om, så er der en jungle af platforme derude som du skal navigere i. Det er nødvendigt for at gøre dig synlig, medmindre du allerede er et kendt navn derude og klienterne kommer let til dig.

Desuden er der de administrative processer med booking, journaler, regnskab, bogføring, betalinger m.m.

Da jeg startede som selvstændig brugte jeg en del tid på at undersøge hvilke platforme der var attraktive og nødvendige for mig. Her på siden har jeg samlet mine erfaringer og lavet et overblik over de platforme som jeg synes er værd at overveje.

Brug det som inspiration og vælg det der giver bedst mening for dig.

1. Sociale medier

Sociale medier er en god og gratis måde at skaffe online følgere på og tiltrække potentielle klienter. Herunder er nævnt nogle af de mest brugte sociale medier. Hvilke af dem du vil benytte er smag og behag, og selvfølgelig også afhængigt af hvem du ønsker at henvende dig til (dine potentielle klienter). Måske har du kun brug for en Facebookside eller andet for at få gang i din forretning, så springer du bare de andre afsnit med hjemmeside og YouTube m.m. over.

  • Facebook
  • Instagram
  • TikTok
  • LinkedIn
  • YouTube
  • Twitter
  • Pinterest

Facebooke og Instagram

Jeg startede med at lave en facebookside og fik oprettet den med mit firmanavn, og fik samtidig koblet instagram på også.

Man kan også vælge at lave Facebook grupper og daglige opslag på andre sociale medier. Det har jeg dog personligt valgt ikke at gøre, da jeg ikke er interesseret i at bruge en masse tid og være bundet af det.

Jeg fik et godt råd som jeg tog til mig. Det var at når du har besluttet dig for din virksomheds navn, så er det en god ide at få oprettet navnet på de platforme og de steder du ønsker at benytte online. Så navnet er ens og genkendeligt de steder.

YouTube

Udover dette har jeg oprettet en YouTube kanal, da det er den 2. største søgemaskine næst efter Google. Hvis du har mod på at lave små videoer eller andet indhold der egner sig til YouTube, så er det en rigtig god mulighed. Dette indhold kan være med til at SEO optimere din virksomhed. Mere omkring det senere.

2. Bookingsystem

Det er nødvendigt med et online bookingsystem for at gøre det let for dig og dine klienter at booke tider eller sessioner, samt at føre journaler. Det giver et godt overblik både nu og også fremadrettet. Sørg for at systemet overholder GDPR reglerne.

Jeg vil anbefale at bruge terapeutiske softwareløsninger hvor du kan administrere din kalender, booke tider og skrive klientjournaler, alt sammen på ét sted. Dette hjælper dig med at få struktur og opretholde overblik, så du kan fokusere mere på klienterne.

Terapeutbooking

Jeg startede selv med denne booking platform, og har været meget tilfreds med den. Der er mulighed for gratis oprettelse ved de første 2 oprettede klienter. Det holder dog ikke ret længe, for forhåbentligt får du snart flere klienter. 🙂

Terapeutbooking kan gøre din arbejdsdag nemmere, og kan klare online booking, journalføring, SMS-påmindelser, administration af hold og modtage betaling online m.m.

Jeg var så heldig at få 3 md. gratis dengang pga. en særaftale. Jeg har skaffet et godt tilbud til dig der er ønsker at benytte terapeutbooking.

Ønsker du at få 3 md. gratis eller 25 % rabat på det 1. år, så kan du tilmelde dig via linket herunder og indsætte rabatkoden: “JoyofLife” for at få rabatten.

OBS: den gælder kun for nye brugere.

Fordele ved terapeutbooking

  • Gratis sms påmindelser til de bookede klienter.
  • Klienter kan desuden modtage en bekræftelsesmail ved booking, med alle de nødvendige oplysninger, inden de møder op. Adresse, priser, afbudsbetingelser mm. Den kan du selv lave som en skabelon og skræddersy til dem.
  • GDPR sikkert journalføring.
  • Integrerer med Dinero, Billy, Facebook login, Outlook, Google kalender, Video møder, og en lang række flere andre.
  • Let at oprette klippekort.
  • Mulighed for booking online af tlf. samtaler eller sessioner efter behov.
  • Kalender der kan synkroniseres med ens egen kalender.

3. Regnskabsprogram 💰 Hold styr på din økonomi

regnskab

Det er vigtigt med et godt regnskabsprogram for at holde styr på din økonomi, få bogført korrekt, samt at få indberettet omsætning og moms korrekt til skat. Vælg et regnskabssystem, der passer til dine behov som selvstændig terapeut. Det kunne være Dinero eller Billy, som begge kan hjælpe med at håndtere fakturering, udgifter og indkomst.

Jeg har fra starten af valgt Dinero som regnskabsprogram. I første omgang fordi det er meget populært, og jeg kunne starte gratis op og lære det stille og roligt at kende.

Jeg bruger fortsat Dinero, da jeg er rigtig godt tilfreds. Fordelen udover at jeg kan bogføre og holde styr på mit regnskab, er at det kan arbejde sammen med Terapeutbooking, så de klienter der oprettes også florerer i Dinero.

Er du interesseret i Dineros regnskabs program så benyt følgende link:

Dinero (affiliate)

Med Dinero er du sikret at de overholder GDPR reglerne og der er god støtte og hjælp hvis du er usikker på noget.

Da jeg blev momsregisteret valgte jeg at skifte til Dinero Pro, som har integrationer til andre systemer og flere fordele. Blandt andet automatisk bankafstemning og mulighed for at sende fakturaen direkte på sms til klientens mobiletelefon, som så kan betale med det samme f.eks. med Nem bankoverførsel.

Der er med Dinero Pro også bedre hjælp og support hvis der skulle opstå tvivl om hvordan de forskellige betalinger eller regninger skal bogføres. Du kan nemt spørge derinde på deres side, og så vil de svare hurtigt inden for ganske kort tid.

Der er forskel på supporten om du er betalende eller gratis medlem, hvilket er forståeligt nok. Når jeg kommer i tvivl om noget har Dinero også nogle rigtig gode support vejledninger, som man kan finde og søge hjælp i.

Det er et rigtig godt begynder regnskabsprogram som jeg varmt kan anbefale. Du kan få 30 dage gratis. Efterfølgende er der gode penge at spare, hvis man betaler 1 år frem.

Andre muligheder kunne være regnskabsprogrammet Billy.

Den har jeg dog ikke selv nogen erfaringer med, men det skulle være et godt alternativ til Dinero.

Terapeut

4. Hjemmeside – Dit digitale visitkort

En visuel pæn og brugervenlig hjemmeside er en fordel til at skabe troværdighed og interesse. Brug tid på at præsentere hvem du er og hvad du kan. Dine kompetencer, uddannelse, specialisering og tilgange. Inkluder billeder, blogindlæg eller sider for at vise din ekspertise og hjælpe potentielle klienter. Se det som dit visitkort og fortæl om dine produkter og ydelser, samt hvorfor de skal vælge netop dig. Det er ikke et “must” med en hjemmeside, da nogle klarer sig fint med Facebook opslag og lign. men det vil bestemt være værd at overveje, selvom det ikke nødvendigvis er det første du skal have lavet.

Nordicway (hjemmeside)

Jeg kan anbefale denne hjemmeside udbyder. Det har kørt gnidningsløst, og jeg har været tilfreds med dem fra dag. 1.

Tryk på følgende link: Nordicway (affiliate) for at læse mere om dem. De har en god intro pris og er en populær hjemmeside udbyder af en grund. Det fungerer og de har masser af tilfredse kunder.

Jeg har oplevet god support og hjælp de gange jeg har rakt ud til dem.

OBS: Når du er nået dertil at du har lavet en hjemmeside og oprettet din virksomhed på de sociale medier du ønsker, så er det en rigtig god idé at oprette din virksomhed på Google My Business, med dine kontakt oplysninger og link der fører til dine sider. Det er Gratis, og gør at du kan blive fundet når der søges lokalt efter en terapeut.

5. Markedsføring

Facebook opslag og annoncer

Du kan lave gratis Facebook opslag til en start, så lokale får øje på dig, og har mulighed for at søge din hjælp.

Der er er også mulighed for at lave betalte annoncer både på Facebook eller Google ADS. Annoncer på Google kan gøre at du bliver en af de første der dukker op, når der søges på de specifikke søgeord, du ønsker at blive fundet på.

Facebook annoncer derimod gør dig synlig for de mennesker der måske ikke lige tænker på hjælp fra en terapeut før du dukker op i en annonce. Her kræver det en spændende og fangende annonce, der gør brugeren nysgerrig på hvad du kan tilbyde, og om du kan hjælpe lige netop dem.

SEO (søgemaskineoptimering)

For at blive fundet online på nettet er det vigtigt at optimere din hjemmeside til søgemaskiner (SEO), så du dukker op når der søges på Google. Brug nøgleord relateret til din klinik og din målgruppe, for at forbedre din placering i søgeresultaterne.

Content Marketing: Del din viden

Skriv gode blogindlæg, artikler eller lav evt. podcasts relateret til dine terapeutiske emner. Dette viser din ekspertise og hjælper med at opbygge tillid blandt potentielle klienter, og ikke mindst skabe mere synlighed på Google.

Få en markedsføringskonsulent til at hjælpe dig hvis du har råd til det. Ellers så søg på nettet, og lær om SEO optimering.

Det kan dog tage oceaner af tid at lære alle de komplekse ting der skal til for at komme op på side 1 på de ønskede søgeord som nystartet. Så de fleste vil foretrække lidt hjælp i starten. Du kan betale nogle markedsføringskonsulenter til at lære fra sig, og kigge på hvad der vil være godt at starte med på din hjemmeside. Så du kan få sparket den godt i gang. 🦵🚀

Det gjorde jeg, og selvom det krævede mange timer, så er jeg glad for alt det jeg har lært. Jeg kan så til hver en tid selv gå ind og redigere i min hjemmeside, og optimere den løbende.

Nyhedsbreve

Du kan desuden indsætte pop ups på din hjemmeside, så besøgende får mulighed for at tilmelde sig dit nyhedsbrev. Det skaber tillid og øger chancen for at de på et senere tidspunkt kan blive klienter, eller måske kender de nogle der får brug for hjælp.

Organisk markedsføring via Nyhedsbreve er givet godt ud. Her kan jeg anbefale MailerLite. Få en Gratis 30-dages prøveversion af premium-funktioner via linket her (affiliate) Herefter kan du fortsætte med en gratisversion som fungerer rigtig fint, blot med færre funktioner.

På YouTube og på nettet kan du lære at sætte en række af automatiske mails op, som starter i det øjeblik der er en der tilmelder sig dit nyhedsbrev.

Behandling

Rigtig god fornøjelse med din nye virksomhed

Denne side er skrevet af :

Heidi – Joy of life

Rul til toppen